Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer (kap. 7)

I dette indlæg vil jeg kort fortælle hvad den tværkulturelle og den transkulturelle model betyder.
Jeg vil også fortælle om begreberne forståelse og redundans.

Den tværkulturelle:
Den tværkulturelle model lægger op til at fokusere på forskelle og ligheder. Ved hjælp af modellen kan vi eks. Analysere os frem til en forståelse af hvorfor en gruppe unge andengenerationsdrenge har svært ved at tilpasse sig. Altså kan den tværkulturelle model give os en form for viden. Anvendes modellen ureflekteret er der fare for at den ender med stereotype forestillinger.
Modellen forholder sig ikke til hvad der bestemmer en given kultur som kultur. Modellen er brugbar så længe der er noget andet der afgrænser en kultur som en kultur.
Modellen er ikke fyldestgørende i en kompleks tidsalder hvor mennesker bevæger sig ind og ud af forskellige fællesskaber, og hvor man påvirker og påvirkes af de fællesskaber man bevæger sig imellem.

Den transkulturelle:
Den transkulturelle model har som sit udgangspunkt at det ikke er kulturer der mødes, men mennesker, og at der i ethvert møde udveksles og skabes kultur. Hvorimod den tværkulturelle siger at man har sin kultur med sig.
Kultur er ikke et statisk fænomen.  Med kulturel over- og under klasse menes der at der er en lille gruppe mennesker der i globalt perspektiv besidder en kulturel dominans, idet de har de økonomiske resurser og derved også har det verdenspolitiske overherredømme. De har indflydelse og derved magt til at male det store verdensbillede. Her er den kulturelle underklasse magtesløs, de har endda ikke indflydelse på deres eget liv i forhold til økonomi.  

Forståelse omhandler den måde vi er på eller den viden vi har, hvilket vi ofte bruger når vi taler sammen. Redundans er de ord vi ikke behøver at sige i samtalen, da man alligevel godt forstår det uden dem